Spangsberg hylder Nørregade
Nørregade markerer i år et helt århundrede af søde øjeblikke, slik og bolcher, og dét hylder Spangsberg!
Lad os sammen løfte glasset (eller flødebollen) og fejre Nørregades 100 års fødselsdag! Tak til Nørregade for at være leverandør til alle danske slikmunde i 100 år!
Lakridsugle flødebollen
Spangsberg hylder Nørregades 100 års jubilæum med en ny, uimodståelig smagsoplevelse: Lakridsugle-flødebollen! Baseret på Nørregades populære bolche “Lakridsugler”, smager flødebollen af de søde og fyldige lakridsbolcher og er omhyggeligt hånddrysset med delikat lakridspulver.
For at fange essensen af Nørregades historie og betydning har vi skabt en flødebolle, der ikke kun smager fantastisk, men også bringer en nostalgisk stemning med sig og samtidig værner om et godt, gammeldags håndværk. En sand fornøjelse for lakridselskere!
Du kan købe både flødebollen og bolche-posen, der hvor du handler dagligvarer.
I forbindelse med samarbejdet laver vi selvfølgelig en masse konkurrencer og giveaways på vores Instagram og Facebook. Hop ind og følg med i, hvad vi finder på.